Udskriv
Visninger: 1328
2023.03.22_paaske
Vi har arbejdet i sidste uge på hvorledes, vi kunne rense vores bassin uden at tømme vand ud og uden risiko for at beskadige noget.
I fredags kom ideen med at bruge en damprenser til at rense fuger og fliser.
Dette blev forelagt vores rådgivende ingeniører og firmaet som står for fuger, og vi fik grønt lys.
Vi blev enige om at starte i det lille bassin. Der blev hurtigt lejet en industri damprenser med stort tryk, 350 bar, og vi kan nu se, at det har taget alt i det lille bassin.
Nu skal vi finde en dykker, der kan hjælpe os i det store bassin, og så går vi i gang der.
Det er virkelig glade nyheder, da det ser ud til at løse vores problem.
Vi skal efterfølgende chokklorere 2 gange for at sikre alt er væk, men vi har nu håb forude.
I lukkeperioden har vi ligeledes valgt at udskifte vores gamle styringssystem til et nyt, således vi løbende får advarsler hvis noget er galt, og vi kan hurtigt reagere, samt har vi valgt at opsætte et vandbehandlingsanlæg, som fjerner kalk i bruserum og på toiletter, det vil lette rengøring i fremtiden.
Ligeledes indkøber vi et bassindækken til det store bassin, som vil reducere vores energiomkostninger væsentligt. Dette køber vi fra Kastrup Svømmehal, som er lukket.
Vi tænker innovativt og kreativt for vores svømmehal.
Alle årskort vil blive forlænget tilsvarende som lukkeperioden har varet.
Vi går efter åbning omkring primo oktober, som hidtil og glæder os til at se jer.